July New Moon Solar Eclipse, the Divine Mother (blue, red, purple), 2019.

Når jeg arbejder med de her akvareller, så efterlader jeg et rum i midten. I det rum er der plads til reflektion. Plads til at skabe noget nyt eller noget andet. Vi plejer at forstå tomrum, som fravær. For mig er tomrum potentiale. En mulighed eller et sted at møde sig selv i stilheden.


Titlen på dette værk henviser til solformørkelsen i krebsen, som fandt sted 2. juli, 2019.  Dette værk blev til midt i en formørkelsessæson, der sluttede med en måneformørkelse i stenbukken d. 16. juli, 2019. En periode der varslede store omvæltninger i verden og i de enkelte.


Juli er astrologisk set, en måned med fokus på nære værdier, som venner, hjem og familie. 

Sommer er for mig en tid, der er fuld af taknemmelighed over al den overflod som jorden giver os. Alt det smukke vi kan samle i vores kurve & dele med vores kære. 


I dette værk er der plads til at du kan skabe dit eget reflektionsrum og åbne dig mod dine egne sandheder. 


Akvarel og blyant på syrefrit 250 g, naturel fra Clairefontaine. Mål uden ramme 42x59,4 cm. / m. ramme 61x80 cm. Dybde 3,5 cm. Indrammet i græsgrøn okker, håndmalet fyrretræsramme med flad profil, m. matchende baggrund i syrefrit pap. Monteret m. Art Glass og ophæng. Signeret på bagsiden.


Vulva broderi Workshop

Vi tager ikke spejlene frem, men nøjes med
nål og tråd! 

Står du og skal sørge for en
god oplevelse til en flok kvinder? 

Polterabend, fødselsdag med kunst i
centrum eller måske vil du bare samle en
flok omkring en aktivitet, hvor der er plads
til at finde sin indre gudinde frem og sætte
gang i skaberkraften? 


Jeg medbringer et sæt til hver workshopdeltager, der indeholder: 

- en broderiring

- tegninger til inspiration, som du kan lave dit eget ikon ud fra

- nål og et fint lille udvalg af broderigarn i forskellige farver


Derudover medbringer jeg:

- blyanter, overførselspapir og inspirationsmateriale

- sakse til deling

- en kasse fuld af vintage og genbrugssytråd og broderigarn, som der må bruges løs af.


Du/I skal sørge for

- at finde en dato og afsætte 2-3 timer til mit besøg

- sørge for at alle kan sidde og der bliver serveret noget passende til lejligheden (f.eks. er fingermad midt i seancen nok ikke så smart, så er det bedre med drinks ;-)

- evt. indsamle/medbringe eget udvalg af tråd - det er altid sjovt at sætte sit eget præg og finde anvendelse for noget der ellers bare ligger i en skuffe (valgfrit)


Hvad kan du så forvente?

Jeg kommer veloplagt og velforberedt! Jeg er uddannet faglærer i billed-fag og har mange års erfaring med at undervise alt fra børn med særlige behov til et seniorhold i kunstteori! 

Så intet I kan finde på kan ryste mig, selvom jeg dog forventer at der er fokus på at brodere - trods alt :-)

Jeg faciliterer et trygt rum, hvor I kan prøve kræfter med kunst & håndarbejde. Det har potentiale til at åbne op for refleksioner eller samtaler om alt fra køn, til hvilken tråd der skinner flottest. 

Jeg kan stå inde for at der er masser af potentiale for at have det sjovt, komme ned i kroppen og mærke et øget nærvær & skabe rum for eftertanke og (egen) omsorg.


Der er tre typer af workshops at vælge imellem:


1) PRIVAT (hos dig),  ca. 8 pers. 2.5 t. for  3.750.- inkl. moms. Du sørger for stemning og forplejning, jeg kommer med alle materialer og hver deltager får et kit med hjem.


2) LUKKET m. tilmelding 12- 14 pers., på f.eks.: skole, bibliotek, yogastudie  Inkl. alle materialer. 3 t. for 4.750.-  inkl. moms.


3) DROP IN workshop på offentlig institution, festival, bibliotek eller event i 4 t. 

fra 5.750.- inkl. moms. alt efter hvad jeg skal indkøbe af materialer og hvem der står for tilmelding etc.



Vulvabroderier - et statement

Vulvabroderi

Mine vulvaer er nydelses ikoner (*) og med dem, tager jeg mig den frihed at insistere på min egen nydelse og mit værd! Jeg er ikke tilfreds med at klare mig. Jeg vil gerne trives og tillader mig at advokere for en verden der er indrettet, så mine behov tages alvorligt.


Som kvinde, har jeg oplevet at blive udsat for adskillige typer af overgreb. Både på mit køn og min integritet. Både af individer og af et samfund hvor jeg oplevede, på et utal af måder, at min krop ikke var min egen eller var mindre værd end andres.


Jeg laver vulvaer, fordi jeg ønsker at tydeliggøre hvilken form for trivsel og frihed jeg ønsker. Den absolutte frihed til at søge nydelse. Jeg oplever min og andres kvinders krop, som en kampplads. En kamp mod manglende frihed og evigt stigende produktivitets krav. Alle andres behov først. Min modstand i den kamp, er at lave ikoner, der insisterer på værdighed og trivsel for alle kvinder. Frie valg og lige muligheder. Plads til fællesskaber med omsorg og respekt for den enkelte.


Det er muligvis ikke ved første øjekast et politisk projekt. De er jo fine. De vækker vores begær. Men jeg vil tillade mig at tro, at vores begær kan være vores bål. Vi kan bruge det til at hente energi fra. Mine vulvaer er ikke bare dekorative ikoner, de er et politisk statement.


Og ja, det ER vigtigt med din egen trivsel først!

Hvis du skal tage kampen op, være noget for nogen eller bidrage til fællesskaber, så skal du redde dig selv først <3

Using Format