Om “community listening” og den resiliente kunstpraksis

Min kunstneriske praksis er fundamentalt forankret i resiliens – ikke blot som tema, men som en integreret arbejdsmetode og filosofi.

Gennem det jeg kalder “community listening” – en proces hvor jeg aktivt lytter til og engagerer mig i mit lokalsamfund eller i den private kunde – skaber jeg værker, der opstår i et resonansfelt mellem mig og mine omgivelser. Denne tilgang etablerer en tillid, hvor materialer til mine værker ofte kommer som gaver fra fællesskabet. Ved at arbejde med indsamlede og skænkede materialer demonstrerer jeg en bæredygtig vej til kunstproduktion, der er forankret i gensidighed og mulighed.

Mine værker inkorporerer bevidst motiver med lokal resonans, hvilket skaber en dybere forbindelse til stedet og dets historie. Denne tilgang frigør den kunstneriske proces fra alene at være drevet af indre motivation og placerer den i stedet i et dynamisk samspil med omgivelserne.

En tredje dimension af resiliens i min praksis er den måde, hvorpå værkerne fordrer og ansporer til langsomhed og nærvær – kvaliteter, som mennesker ofte savner i pressede tider. Gennem denne invitation til fordybelse tilbyder min kunst et rum for eftertanke og regeneration, der modvirker samtidens konstante acceleration.

I kernen af mit arbejde ligger princippet om at “at røre er at blive rørt”. Mine værker både giver og beder om blidhed, tålmodighed, opmærksomhed og tillid. Denne gensidige berøring skaber et intimt rum mellem værk og beskuer, hvor begge parter transformeres i mødet.

Forholdet mellem hånd og ånd er centralt i min praksis. Jeg stræber efter at lave med hænderne hvad ånden opfanger – at skabe værker ud fra et grundpræmis om at være kanal for erfaringer, der ikke er intellektuelle, men spirituelt og kropsligt erfaret. Dette kræver en særlig lydhørhed overfor materialer og processer, som ofte fører til uventede og levende resultater.

Der er en særlig glæde ved at skabe ud af det, der bliver givet – at arbejde med unikke materialer, som kommer til mig gennem forskellige veje. Rammerne og omstændighederne for værket møder min evne til at bringe til live, hvad der er latent i materialet, historien og situationen.

Et aspekt af min praksis, som jeg værdsætter højt, er skabelsen af værker til private kunder. Mine værker skaber hjem og giver livsglæde – de er ikke blot dekoration eller statement pieces. De taler til hverdagens poesi og bidrager til at skabe rum for eftertanke, glæde og forbindelse i menneskers daglige liv.

Ved at forbinde gensidighed, lokale materialer og langsomhed, skaber jeg kunst der ikke blot taler om, men aktivt praktiserer og fremmer resiliens som en vej fremad i en udfordrende verden.

Using Format