Materialer - broderi

Mine broderier er udført med stor omhu i en meget tidskrævende proces. Jeg anvender sytråd på bomulds-lærred, og derfor er der relativt mange sting pr. cm2. Det giver et resultat, der vidner om, at processen har krævet et vist engagement. Derfor er tid måske det vigtigste materiale i disse værker. 

Jeg bruger “fladsting” der er relativt éns på forside og bagside. Dette sting anvendes, fordi det kan fylde en flade med farve. Det er altså ikke broderi, med fokus på en variation i sting, men nærmere en slags udvidet og meget taktilt maleri der bliver resultatet.

Det er vigtigt for mig, at mine materialer så vidt muligt er bæredygtige. Derfor bruger jeg ubleget økologisk bomuld og køber sytråd i genbrug. Via min Instagram profil, modtager jeg donationer fra private, som primært består af vintage sytråd og broderigarn.



[image-grid: fingerprint-]

Using Format