Amuletter
December 1, 2021Mine små broderier, er lavet i en størrelse der gør at man kan interagere med dem. Holde dem i hånden og røre ved dem.
Jeg ønsker at de bliver brugt som små amuletter, som ejeren tilfører betydning og “besjæler” med egne intentioner og værdier og derefter bruger i deres egen spirituelle praksis. Om det er i forbindelse med meditation eller blot reflektion eller dagdrømmeri. Der er ikke nogen rigtig måde eller nogen opskrift. Kun et ønske fra mig om at lade kunsten og sanseligheden blive en portal ind til de dybere lag af bevidstheden.
De mange forskellige typer tråd, og deres kvaliteter, giver amuletterne hver deres helt særlige udtryk. Sammen med rammer, der aldrig er éns, får de deres helt egen personlighed.
Deres form er potent og livskraftig. Mange har guld eller sølvtråd broderet ned igennem midten. Et symbol på livskilden. Og haler, der kan bevæge sig.
De er monteret i en ramme, med refleksfrit glas. Den farvede baggrund og de matchende rammer, understreger eller forstærker det enkelte broderis karaktér og egenskaber. De sidder på et lille stykke pap, så man får indtrykket af at de “svæver” inde i rammen.
Jeg arbejder gerne med bestillinger til private. Måske var det noget for dig?
Jeg er i sær optaget af, at omdanne memorabilia, som stof og tråd, til objekter der kan blive i familien og indeholde en del af dens historie til kommende generationer.
Stof og tekstiler har et stort potentiale for, at fremkalde og bevare minder og dette ønsker jeg, at bygge videre på når jeg laver “amuletter”.
Besjæling af et objekt, der kan få en særlig betydning for den enkelte som rækker ud over almene kulturelle og kunsthistoriske referencer.
Hvis du har mod på at lave en bestilling, hvor jeg bruger tråd og/eller stof fra dit liv, så tag endelig fat i mig.